Parodontitis​

​Forklaring på sundt tandkød, tandkødsbetændelse og parodontitis samt behandling

Et sundt tandkød, er tandkød som ligger stramt omkring tanden. Det er lyserødt og svagt nubret i overfladen og det bløder ikke efter tandbørstning eller efter brug af stikker og tandtråd.

​

For at undgå tandkødssygdomme er det vigtigt at man holder sine tænder rene. Tænder og tandkød skal med jævne mellemrum kontrolleres af en tandplejer. Ved et eftersyn får du hvis der er behov en grundig vejledning i mundhygiejne. Det er individuelt hvor ofte du skal komme til tandeftersyn.

​

Rygning kan forværre selv svage tegn på tandkødsbetændelse (gingivit) eller paradentose (parodontitis) og vi anbefaler derfor rygestop.

​

Tandkødsbetændelse

En kronisk betændelse i den del af tandkødet som sidder nærmest tandkronen. Ved tandkødsbetændelse er fibrene og knoglen omkring tanden endnu ikke ødelagte. Er der kun tale om tandkødsbetændelse kan sygdommen behandles og tandkødet kan blive sundt igen uden tandens fæste har lidt varig skade.

​

Hvis tænderne ikke børstes helt rene, samler der sig bakterier på tænderne langs tandkødskanten. Disse belægninger kaldes plak. Hvis disse belægninger ikke fjernes, forkalker de og de bliver til tandsten. Tandsten har en meget ujævn overflade og giver derfor god yderligere grobund for bakteriebelægninger. Både bakteriebelægninger og tandsten i tandkødskanten kan virke irriterende og føre til tandkødsbetændelse. Når tandkødet er betændt, bliver det hævet og rødt og har større tendens til at bløde.

​

Hvis belægninger og tandsten fjernes og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af få dage. Tandsten skal man ikke selv fjerne det skal din tandplejer. 

Parodontitis

Hvis tandkødsbetændelsen ikke behandles, kan betændelsen sprede sig til de dybereliggende væv og medføre varigt tab af tandens rodhinde og opløsning af knoglen. Tandkødsbetændelse kan derfor udvikle sig til parodontitis. Det vil sige at tandkødslommerne bliver dybere og at bakterier og tandsten kan trænge endnu længere ned under tandkødet langs tandroden. Knoglen omkring tanden nedbrydes langsomt. Tænderne kan med tiden blive løse, ændre tandstilling og mistes. Hvor fremskreden parodontitis er, kan et røntgenbillede afsløre.

​

Behandling

Hvis der sættes tandbehandling i gang, i tide kan man atter få et sundt tandkød men den knogle som er nedbrudt gendannes ikke. Det er derfor vigtigt at komme regelmæssigt til tandeftersyn. Det vigtigste formål med behandling er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Ellers kan det blive svært at bevares tænderne på sigt. Tandplejeren foretager en tandrodsrensning, hvor tandsten og bakterier i tandkødslommen (pochen) fjernes og rodoverfladerne afglattes. Du vil få en grundig vejledning/instruktion i renhold så sygdommen ikke udvikler sig. Tandrodsrensning er en vanskelig og ofte langvarig behandling. Hvis tandkødet er ømt, kan vi lægge lidt lokalbedøvelse.

​

Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe sygdommens udvikling og dermed tændernes tab af fæste være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation. Denne operation foregår i lokalbedøvelse. Formålet med operationen er at gøre tandkødslommerne mindre, at skabe overblik over tandroden og give mulighed for grundigt at rense også vanskelige tilgængelige dele af roden. At give adgang til knoglen og evt. genopbygge tandens fæste hvis det er muligt. Tænderne vil efter en operation blive lidt længere at se på ligesom de i en periode vil føles lidt løsere. Tænderne kan være lidt mere følsomme overfor kulde og varme.

​

Mundhygiejne

Vær omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent og stop tobaksrygning. Det er vigtige anbefalinger at følge for at undgå, at parodontitis udvikler sig. Diabetes og andre kroniske sygdomme kan forværres hvis ikke parodontitis er under kontrol. Immunforsvaret reagerer hele tiden på påvirkningen og omvendt kan diabetes og kroniske sygdomme forværre parodontitis tilstanden. Det er derfor vigtigt at komme regelmæssigt til tandeftersyn.​